Laura gik bort, Laura er her ikke…

laura_pollan

I de samme dage, som Laura Pollán led pga. den intensive sygdomsbehandling, genudsendte fjernsynet en skematisk serie, hvor man fremsatte injurier mod lederen af Damer i Hvidt. Deres inkompetence i forhold til at respektere deres politiske modstander, selv når denne er ved at dø, er blandt de mest iøjnefaldende tegn på den cubanske regerings manglende storhed. Et system, som sådan nyder deres egnes begravelsesceremonier, opfører sig så ubetænksomt, når det handler om at behandle de andres afdøde. Denne mangel på medfølelse medførte, at der i går aftes udfoldede sig en aktiv politisk grovhed inde i og uden for Calixto García Hospital, hvor Lauras lig adskillige gange skiftede ambulance. for at vi ikke skulle vide, hvilket lighus det blev bragt til, og i sidste ende for at der ikke skulle slippe så meget som en kort nekrolog ud i den nationale presse. Hvis man skal hædre, så hædr, i dette tilfælde kritisere, kritisér. De har spildt den sidste chance, de havde, for at simulere – i det mindste – at de er barmhjertige.

Hvordan har alle de kvinder, der var kommet for at råbe fornærmelser foran døren ved nr. 963 i Neptuna-gaden,  det nu? Hvad mon medlemmerne af kamptroppen, der pinte og slog Laura d. 24. september, tænker i dette øjeblik? Nogen fortrydelse hos Statssikkerhedens ledere, der ledte alle de afvisende møder med en fredelig kvinde på over 70? Hvem af dem vil have i det mindste bare ydmyghed nok til at hviske en kondolence, at driste sig til at kondolere? Sørgeligvis forbliver svaret på alle disse spørgsmål det uendelige ideologiske nag, som den, der ikke kan vise hyldest til modstanderen, bærer. Laura gik bort for os – hun forlod os – og de mistede muligheden for at råde bod for utallige nederdrægtigheder. De troede, at ved at give hende nedsættende tilnavne, forbyde hende at gå ud af huset, beskylde hende for at være upatriotisk, ville de kunne undgå, at folk blev bragt tættere på hende og elskede hende. Men i nat afkræftede en begravelse fuld af venner og bekendte effekten af en sådan djævelskhed.

*Neptuna 963 er adressen til der, hvor Laura Pollán boede.

Laura gik bort, og nu lyder alle de hadfrembragte handlinger, som man gjorde mod hende, endnu mere groteske. Laura gik bort og efterlod os et land, der gaber over en ældgammel totalitarisme, som ikke engang kan finde ud af at sige “det beklager jeg”. Laura gik bort, for sin families sorg, for sine Damer i Hvidt og for enhver gladiolus, der har vokset og vil vokse hen over den lange og smale Ø. Laura gik bort, Laura er her ikke, og der er ikke en eneste olivengrøn uniform, der synes ren over for hendes beklædnings hvide lysskær.

Oversat af: Helene R. Gudmann

Spanish post
October 15 2011

About these ads
Dette indlæg blev udgivet i Yoani Sánchez - Generation Y. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s