Plastre til at redde et land / Luis Felipe Rojas

Foto/ Luis Felipe Rojas

Den cubanske regering har den 28. februar udvidet sit quorum i forbindelse med regeringsmøder. Der er nu opgjort næsten 30 000 forslag til direktionsdebaterne, og de store kanoner i olivengrønt skynder sig at sætte plastre på det forsømte cubanske samfund.

Nu viser det sig at arbejdsfrigørelsesprocessen ikke er et mål i sig selv, men derimod en måde at genvinde en effektivitet, som ingen kender til. Efter 52 år med vilkårlig administration, er direktionen blevet gjort opmærksom på det cubanske økosystems dårlig tilstand. De tusindvis kvadratkilometer jomfrueligt vildnis, ødelagt af dyrkningen af sukkerrør, der i dag ikke har økonomisk interesse, har femkaldt et svært løseligt problem. Afbrændt og forurenet jord, der definitivt har mistet sin frugtbarhed, er alles arv. Monteringen af hele den turistiske infrastukturs maskineri i de nærliggende strandområder har udtørret naturlige laguner, for at opnå de bedst mulige strande, og har dermed medført tabet af strandsand og planteliv ved de cubanske kyster.

Den kommunistiske kongres, der er planlagt i april, sætter således sin scene. Nu må vi tro på at vi har nydt og stadig nyder de økonomiske fordele af det Gamle Havana, som er blevet reddet gennem Eusebio Leals messianske ofre. Det revolutionære politis specialiserede brigade, der arbejder i den gamle bydel, har beskæftiget sig meget lidt med at holde ro og orden. Mere beskæftiger de sig med forfølgelsen af de cubanske borgere, der nærmer sig turisterne i en søgen efter en almisse, et pro forma ægteskab, eller simpel menneskelig kontakt.

I disse dage har jeg set lastbiler overfyldt med arbejdere med kurs mod markerne, hvor der skal plantes sukkerrør, i form af ‘arbejdsskifte’, eller ‘frivilligt arbejde’. Det foregår i flere provinser i Oriente på Cuba. Det er nye form for institutionaliseret terror mod dem, der forsøger at sikre sig til når de massive fyringer kommer. Døren er åben for dem, der må se sig blive ledige.

Man bør være på mærkerne. Det er et krampetrækninger fra et land, og fra en regering der forsøger at finde sig selv i midten af en krise – Som har varet mere end 50 år.

Oversat af:

– Sjamme

Spanish post
March 2 2011

Dette indlæg blev udgivet i Luis Felipe Rojas - At overskride grænsehegn. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s